fredag den 15. februar 2008

Besøg på Waurn Ponds

Nåmmen, igår fik jeg jo arrangeret, at jeg skulle ud på Waurn Ponds til noget informationshalløj. Jeg blev hentet her på Villamanta, selvom de ikke plejer at gøre det, da det var dem, der havde rodet rundt i sagerne. Så det sagde jeg da ikke nej til :P - Iina, Bjørn og Matthias skulle også derud, og jeg fik krejlet dem med i bilen :) Nåmmen, vi kommer derud, og vi gennemgår det hele, og der er nu ikke så meget nyt. Men ja, det er fint nok at møde Nerida, som er International Student Adviser, og Deb, som er en slags kombineret Birthe Quistgaard og Thalia Kjærgaard på sygeplejeskolen. En person som nogenlunde får det hele til at hænge sammen og gør, hvad hun kan for de studerende.



Fra Australien 15...

Matthias og Bjørn fra Sverige


Der var (selvfølgelig :P) problemer for mig at oprette mig på Deakins website, men det skulle være i orden til imorgen. - Det viser sig, at jeg er den eneste udvekslingsstuderende, som udelukkende følger sygeplejefag. Alle andre tager kurser på tværs af fakulteterne. Men det kan jo ligesom ikke hjælpe noget, da jeg skal dække mit semester derhjemme. Selvom der var andre fag jeg 1000 gange hellere ville have. Psykiatrien skal jeg have, men det er bestemt ikke noget, jeg ser frem til - men fordi det er i Australien, skal det nok blive fint nok (sorry - men sådan er jeg). Anyways, Nerida fangede mig og forklarede mig, hvordan det hele hænger sammen, så nu har jeg styr på næste uge. Det var egentlig rart nok.

Vi skal grille nu her. Har købt nogle bøffer og noget halløj, så vi sætter os nok og hygger udenfor i den lille bitte gårdhave. Hehe. Eller have og have. Der er vist ikke rigtig noget grønt :P Og ja, jeg har købt en Bailey's med mint chocolate. Så jeg ikke virker alt for kedelig - og så er det en af de få typer alkohol, der rent faktisk smager ok.

Over and out for idag! - Og held og lykke til eksamen Nina.

Ingen kommentarer: