lørdag den 27. oktober 2007

Vaccination

Så har jeg fået den første Hepatitis B-vaccination. Min arm var lidt øm dagen efter, men det gik heldigvis hurtigt over. Om en måned skal jeg have en mere, og så en mere om ca. 6 mdr. Det er egentlig meget smart, at jeg får den aligevel i forhold til min uddannelse. Man kan jo være så uheldig at komme til at stikke sig på en kanyle, og så er det godt nok at være vaccineret.

Nåja, grunden til, at jeg ikke får Hep A samtidig med, er, at jeg har fået den for et par år siden, da jeg skulle til Venezuela.

fredag den 12. oktober 2007

Legater ift. skat

Jeg var lidt i tvivl i forhold til legater og skat. Derfor skrev jeg til Skat for at høre, hvilke regler der gælder. Her er deres svar:

Under henvisning til din mail kan det oplyses, at legater i almindelighed er indkomstskattepligtige, men legater, der er betinget af, at de anvendes til studierejser i udlandet, Færøerne og Grønland , er indkomstskattefri for modtageren i det omfang, de medgår til dækning af de sædvanlige udgifter til rejse, logi, kost og småfornødenheder på studistedet

Såfremt du ikke bevarer din bolig i Danmark under opholdet i Australien, vil den fulde skattepligt til Danmark ophøre. Du vil så blive begrænset skattepligtig til Danmark af din SU i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Australien.

- Så jeg er ikke i fare for at komme til at betale SU tilbage. Nu skal jeg så bare finde ud af, hvad dobbeltbeskatningsoverenskomsten indebærer :)

Slight change of plans

Jeg har ændret min flybillet til d. 6. februar. Er nødt til at vente, for jeg skal flytte etc. Desuden skal jeg passe Ida og Annika i den sidste weekend i januar, fordi Dorthe og Rune er på skiferie, og Runes mor vil vist gerne lige have en friweekend, efter hun har passet pigerne hele ugen. :) Og det forstår jeg egentlig godt. Jeg trænger sikkert til et par ugers ferie efter den weekend. Hehe.

lørdag den 6. oktober 2007

Flybilletter in da house, dawg!

Jeg har nu booket flybilletter - gennem Jysk Rejsebureau, og jeg skal flyve fra Kastrup d. 31. januar kl. 8.10 (Sara, må jeg låne en sofa?) med et skift i Heathrow (ca. 3 timer). Derudover er der et "technical stop" i Singapore. Ankomst Melbourne kl. 21.35 d. 1. februar (lokatid).
Jeg tager fra Melbourne igen d. 1. juli kl. 22.50 med samme rute som udad (bare omvendt :P), og jeg lander i Kastrup kl. 18.40 d. 2. juli - så hvis nogen vil hente mig, så er det bare i orden. Hehe.

Jeg har valgt Jysk Rejsebureau, da jeg tidligere har været meget tilfreds med deres rejseplaner og services (undtagen Pete i Beijing), og derudover gav de en fin pris. Min billet kan naturligvis laves om :) - Og ja, jeg har købt en afbestillingsforsikring. Jeg har ikke arbejdet hos Falk Lauritsen Rejser for ingenting.