Torsdag var jeg med Julie, Anitta, Bridget, Megan og en hel masse andre i biffen i Melbourne ved Crown's Casino. Vi så Sex and the City, hvilket er en fantastisk film, hvis man altså kan lide Sex and the City. Jeg har aldrig været på et kasino før, men Crown's Casino er da vist et pragteksemplar af slagsen med millioner af enarmede tyveknægte, borde med forskellige spil og sørme, om der ikke var et live show med letpåklædte damer. - Højdepunktet var klart den her japaner, som deltog i showet. Han skulle stå i en boks, hvor der blæste en masse penge rundt og så prøve at få fat i pengene - tror det var 100 dollar sedler (100 dollar = ca. 460 kr). Det gik helt galt for ham - tror kun, at han fik 1 eller 2 sedler. Det var i hvert fald mærkeligt, og man kan undre sig over, hvor meget folk vil gøre sig selv til grin for penge :) - Man må ikke tage billeder i et kasino, så I må leve med beskrivelsen. Det er også sundt for fantasien at sætte sine egne billeder på en historie.
Jeg sov hos Anitta til dagen efter - sov med "mors dyne". Uha, hvor blev jeg lige mindet om, at jeg savner min danske dyne :) Det er bare ikke det samme med et vattæppe. Hehe. Nå, men dagen efter, fredag, skulle Anitta aflevere sin sidste opgave, og jeg gik med hende op på campus, for jeg havde ikke fået set Burwood Campus endnu. Desuden var det en god anledning til at få købt den hoodie, som jeg så gerne vil have (hoodie = hættetrøje). Det er et anderledes campus end mit. Mit er jo bare en bygning, og så er det det. Burwood er meget større og består af en milliard bygninger (okay, måske lidt færre). Men det er meget flot egentlig. Desværre var det dårligt vejr, og det begyndte faktisk at regne, så mine billeder er ikke så fantastiske. Men pyt med det.
Kunst på fliserne ved Burwood Campus
Lørdag, igår, tog jeg om og sov hos Julie. Det var sgu egentlig meget hyggeligt, og idag stod vi så op og mødtes med de andre, for vi skulle til footiekamp. Footie er australsk fodbold, som er helt anderledes end fodbold, som vi kender det, og det er slet ikke som amerikansk fodbold heller. Det bliver spillet på en rund bane, og så gælder det om at score mål mellem nogle pinde. Der er millioner af regler, som jeg ikke helt forstår, men det er bare så sjovt. Jeg forstår ikke, hvorfor vi har en latterlig sport som fodbold derhjemme, når vi kunne have dette geniale spil, hvor der sker noget HELE tiden. Suk. Men ja, jeg er hooked.
FootieVi skreg på livet løs og jublede, når der var mål. - Jeg havde naturligvis købt et Carlton-tørklæde inden kampen! Det er klart. Og selvfølgelig vandt Carlton, og vi hujede og råbte.. Og sang naturligvis med på holdets slagsang (okay vi lærte kun et par linier) ... "Weeee are the navy blues...". Oi, det var super underholdning, og jeg kan kun anbefale folk, der tager til Australien at se en kamp. - Det var for øvrigt en fantastisk kamp, for først var vi foran (jaja, det er ikke "Carlton" længere, det er "vi"), så kom Collingwood foran men så i 2. periode, sluttede vi af med at stå lige, og i 3. periode (ud af 4) kom vi foran! Det skal lige nævnes, at det altså var et pænt stort stadion. Der var 80.000 mennesker til kampen, men der var plads til omkring 120.000. Parken i Danmark har til sammenligning plads til 34.000.
Men ja, ikke mere sportssnak fra mig. Jeg vil se, om jeg kan falde i søvn. Det er trods alt sent.
