tirsdag den 27. maj 2008

En begivenhedsrig weekend

Sidste weekend havde Anitta fødselsdag, og jeg tog toget til Box Hill for at være med til at fejre hende. Det foregik med grillning, naturligvis. Vi er jo i Australien, og selvom det er så koldt, at man nogle gange kan se sin egen ånde, så kan man da sagtens grille. Og helst gå i shorts og clipclappere! Suk. Sære australiere.

Fra 17. maj 2008
Pernille indtager et overdådigt måltid.


Ugen gik uden de store udskejelser (udover at jeg er pænt og flot igang med at dumpe mit ene fag - FLOT THILDE), men lørdag skulle jeg til fødselsdagsfest hos Heather. De var en helt flok venner, som holdt fødselsdag sammen, og da alle var født i maj, skulle vi alle være klædt ud som noget, der begynder med M. Det var faktisk rigtig sjovt, men det var fantastisk koldt. For det var da en havefest. Og lørdag nat var nok den koldeste i laaang tid. Jeg var SÅ gennemkold, da jeg kom hjem. Men det var sjovt alligevel!

Fra 24. maj 2008
Et ret gennemført kostume


Søndag var det så tid til igen at fejre Anitta. Hende og Carl holdt forlovelsesfest, og det er bestemt noget andet end derhjemme, hvor vi ikke rigtig fejrer den slags. Der var både kage og gaver og en frygtelig masse gæster!


Fra 25.-26. maj 2008
Så bliver der skåret kage ud!


Jeg sov hos Julie om natten, og mandag mødtes jeg så med Gordon, som havde lovet at vise mig rundt i Melbourne. Han er social- og sundhedsassistent, der hvor jeg var i praktik. Og ja, han var en af dem, som gjorde arbejdet ordentligt.


Fra 25.-26. maj 2008
Stu, Gordons bror, og Gordon på en pub, hvor vi hang lidt ud ;)


Det var en rigtig god dag, og jeg kom først hjem sent igår. Så efter 3 dage med hårde aktiviteter, så har jeg nydt at slappe af idag!

1 kommentar:

Medic sagde ...

Nøj hvor fedt, det er altid spændede at opleve andre landes traditioner vedr. forlovelser osv.

Godt at se at der er kommet gang i din blog igen efter den tørke der har været :-D