Det blæser...

En halv pelikan, som min far ville have sagt. Idag havde jeg timer på 4. Sal, som er øverste etage, og pludselig gik alt lyset – projektoren virkede dog stadigvæk. Alting knirkede i forvejen rigtig meget, men pludselig var der elektrisk knitren fra lamperne oveni. De sidste 20 min. af timen var der absolut ingen, som havde deres opmærksomhed rettet mod undervisningen. Folk sad i stedet og skævede til loftet og sendte nervøse blikke til hinanden. Da jeg gik hjem fra skole begyndte det at småregne. Og jeg havde da godt lagt mærke til, at himlen var brunlig, fordi det er så tørt hernede, at støvet simpelthen bliver hvirvlet op og alting bliver sådan lidt cappucinofarvet. Anyways, det var ikke regn - det var mudder. Så jeg har været nødt til at smide alt mit tøj vaskemaskinen, efter at jeg er kommet hjem, samt tage en vaskeklud og vaske mig i ansigtet. Burde nok tage et bad, da jeg nok har 3 kilo sand i mit hår.

Idag var der som sædvanlig problemer med, at jeg ikke havde fået de informationer jeg skulle have, og jeg kunne måske selv have opdaget det, hvis det ikke var fordi, at jeg på intet tidspunkt har haft en anelse om, at de andre var I praktik nu, fordi det var meningen at de skulle det på et helt andet tidspunkt, og på mit skema stod det fuldstændig tydeligt, at der d. 2. april skulle være undervisning. Så ja, jeg kommer til at gå glip af en masse timer, fordi de overlapper hinanden i stor stil. Så det fag jeg ikke gider have, får jeg alligevel ikke rigtig. Men jeg får lov til at bestå alligevel åbenbart, hvis jeg afleverer mine ting. Hurra. Nå, men jeg havde to timer som jeg kunne bruge på ingenting, så jeg gik op og betalte en regning og gik en tur nede ved havnen. Det blæser så meget, at vandet slog op over havnekanten, og jeg ville ikke gå for tæt på. Men det var næsten som at være ved vesterhavet, og duften var fantastisk. Det er fordelen ved, at campus ligger lige ud til vandet.