fredag den 28. marts 2008

Operahus og meget andet godt

Tirsdag vaagnede jeg op med en plan om at gaa paa museum. Mere havde jeg ikke rigtig planlagt. Jeg gik mod museet, og da jeg saa kom forbi Hyde Park, kunne jeg da lige se den. Eller rettere halvdelen ;). Saa gik jeg paa museum, og saa skeletter, fossiler, dyr, abe-billeder (en fotograf havde taget portraetbilleder af aber, som var blevet mishandlede - det var bedre, end det lyder) og naturligvis den obligatoriske gift shop. Bagefter gik jeg igennem nogle smaa museer paa samme gade, som alle var gratis. Ikke videre spaendende, men det var meget hyggeligt. Saa gik jeg ind i St. Mary's Cathedral, som desvaerre var under renovation. Hehe, jeg taenkte paa Jan, da jeg gik ind, fordi jeg ved, at han altid vil se kirker :) Men det var en flot kirke, selvom der var masser af byggelarm. Bagefter fik jeg frokost og en fantastisk Double Chocolate Chip Cream Frappucino paa Starbucks. Slurp. Saa var tiden inde til at gaa til the Rocks. Synes ikke, at det var noget specielt, saa jeg gik tilbage torsdag, fordi jeg havde en fornemmelse af, at jeg var gaaet igennem de forkerte gader, men det kan I laese om laengere nede. Jeg gik paa Sydney Observatory, som havde en udstilling om astronomi. Ganske sjovt men ikke noget videre vildt. Men gratis. Altid godt.
Besluttede mig for at fortsaette videre over Sydney Harbour Bridge, hvor der virkellig var en rigtig flot udsigt over Operahuset, selvom det var en anelse skyet. Men tro mig. Det var IKKE koldt! Sydney er varm! Snuppede faergen tilbage til Circular Quay og endte med at gaa tilbage til hostellet. En hyggelig dag hvor jeg foelte mig lidt mere hjemme i byen!Om aftenen kom der to nye piger ind paa mit vaerelse. Alex fra England og Lilliane fra Norge, som jeg spiste morgenmad med onsdag morgen paa en lille cafe i naerheden sammen med Lilliane og Alex.

Lilliane ville gerne med i Zoo, saa efter morgenmaden gik vi til Darling Harbour, hvor vi tog faergen til Cirqular Quay, som ligger lige ved Operahuset og en anden faerge derfra til Taronga Zoo. Det var rigtig hyggeligt i Zoo, selvom der var rigtig mange klamme edderkopper ude i det fri. De hang i massevis over hovederne paa os. Bvadr. Bagefter tog vi faergen tilbage til Cirqular Quay, hvor vi blev enige om at gaa forbi billetsalget i Operahuset for at se, om de havde nogle billetter til et eller andet spaendende en af dagene. Vi ville helst have set Carmen, fordi det ikke er en rigtig opera (kan det maaske kaldes en operette? - Tror, at Jan og Merete er de eneste laesere, der kan svare paa det spoergsmaal), men den var desvaerre udsolgt. Vi fik billetter til en russisk symfoni (Shostakovich's 8) i stedet, hvilket jo ligesom kunne gaa begge veje - med en vis overvaegt til den daarlige side pga. ordet "russisk". Men det var ikke saa dyrt. Da jeg jo er australsk studerende fik jeg billetten til 25 dollars, og Lilliane en billet til 32 dollars, fordi hun er under 30. Anyways, den foerste del (20 min) var rigtig, rigtig underligt, men efter pausen blev det faktisk ret godt. - Selvom folk var sure og maerkelige. Hehe. Det er de foerste sure australiere, jeg har moedt, men ja.. Saadan er man maaske bare i operaen?

Torsdag (igaar) fik jeg morgenmad med Lilliane og Alex igen. Derefter gik jeg til Darling Harbour og tog faergen (igen, igen) til Circular Quay. Gik til The Rocks igen, og denne gang fandt jeg de rigtige smaa hyggelige gader. Der var ogsaa nogle gode cafeer, men det var jo ikke rigtig frokosttid endnu. Men ja, et lille omraade men rigtig hyggeligt.

Derefter gik jeg i Botanical Garden. Det var rigtig godt og en rigtig flot park. Der var ogsaa en del dyr. Jeg var lidt fascineret af flagermusene, som bare hang i traerne midt ude i solen. Der var rigtig mange af dem. Derudover hang der ogsaa mange edderkopper rundt omkring. Igen: ADR! Men jeg klarede det. DEr var en rigtig flot udsigt ud over havnen, og jeg fik set Operahuset fra den anden side med en totalt blaa himmel! Derefter gik jeg tilbage til Operahuset og bookede en rundvisning. Der var en time til den startede, saa jeg gik ned til "Royal Copenhagen Ice Cream" og fik mig en fantastisk chokolade milkshake. Jeg tror ikke, at Royal Copenhagen Ice Cream" har noget som helst med Danmark at goere, men det er overalt her i Sydney!

Rundturen i Operahuset var ok, men da vi allerede havde set den store sal dagen i forvejen, saa var det lidt lala. Men det var sjovt at hoere historien om Utzon, som havde indleveret naermest ufaerdige tegninger og allerede var blevet kasseret, da hans forslag saa alligevel blev valgt. - Og at han saa alligevel aldrig fik lov at faerdiggoere det selv. Dog er de i samarbejde med ham og hans soen igang med at bringe det tilbage til hans oprindelige ideer. Men ja, det var meget sjovt, og som dansker er man vel naesten noedt til at se det.

Idag moedtes jeg med Pernille og Andreas, da de ogsaa er i byen. Vi havde aftalt at leje en bil og koere til Blue Mountains. Pernille og Andreas havde lejet bilen paa forhaand, og vi moedtes kl. 8 og koerte afsted. Det tog ca. 2 timer at koere derud. Og da vi kom var det taaget. Meget taaget. Jeg begyndte at tro, at det maaske var en familie-forbandelse, da Sara har oplevet noejagtig det samme, men der gik kun 20 min. saa begyndte taagen at lette, og vi fik lov til at nyde den smukke udsigt. Vi valgte at gaa en tur igennem skoven (eller gennem noget af skoven, da den er paent stor), og vi gik ned af 900 trin.. Puha. Det tog os ca. 2 timer at komme fra A til B. Saa tog vi en cable car op (svaevebane), hvilket tog 2 min og kostede 10 dollars.. 10 dollars??? Saa var det da vist ogsaa betalt. Ingen studierabatter at hente der. Suk. Men det var en rigtig god dag, og det var rart at snakke lidt dansk. Vi sluttede af med en belgisk vaffel og en kop varm cacao/kaffe! Slurp.

Imorgen tager jeg hjem til Geelong. Skal hjem at lave lektier. Tilbage til virkeligheden, Thilde! - Men skoent med et afbraek. Det traengte jeg til.

Det har taget mig en halv time at skrive dette indlaeg, saa saet pris paa det :P

3 kommentarer:

Medic sagde ...

Nøj hvor har du dog haft en rigtig god tur.
Det er jo fantastisk, jeg sidder her i lille Danmark og bliver helt misundelig.

Glæder mig til at se billeder fra turen :-D

Knus og kram fra

Medic

P.S.
Hvis det er Georges Bizet "Carmen" I ville have set så er et en opera i fire akter.

Man er vel ikke opera-elsker for ingenting :-D

Anonym sagde ...

Thilde vi er altid glad for tiden du bruger på din blog. Glad du har det så sjovt derned. Her glæder vi kun til at denne praktik er slut!

Stort knus,

Cheryl

Anonym sagde ...

Jep - Tak for den halve time, - det tog 4 minutter at læse ;-)