onsdag den 20. februar 2008

Thildur på tur

Ja, jeg har så været på introtur med uni de sidste 3 dage. Vi kom hjem for en time siden, og vi er mere eller mindre alle sammen bare gået omkuld. Det har været en rigtig god tur.

Vi tog afsted mandag formiddag. Vi startede ud med at køre til Waurn Ponds Campus, hvor vi fik en præsentation og en masse information om Deakin. Bagefter var der frokost, som var en sandwich, lidt chokolade, en cookie og vand. Det var faktisk ret godt - hernede putter de avocado i mange af deres sandwiches, og det smager faktisk sindssygt godt.

Nå, men så gik turen til Lorne. Det tog vel ca. to en halv time at køre derud, hvorefter vi blev indkvarteret rundt omkring. Jeg blev indkvarteret med 9 andre piger på et ungdomshostel, og selvfølgelig var der en, der med det samme skulle bitche. Suk. Men hun gik ret hurtigt, så det var lidt ligegyldigt.

Nå, men jeg fik hurtigt kontakt med Julie og Anita fra Viborg, som ikke boede så langt fra mig, så vi endte med at hænge lidt ud om eftermiddagen. Der skete egentlig ikke så meget i løbet af dagen - vi kunne bare gøre, hvad vi ville, så jeg var lige nede at vende på stranden, som var rigtig lækker, men ellers endte vi bare med at gå op at spise aftensmad og hygge bagefter.

Men så kom tirsdag, hvor vi skulle ud på alle de aktiviteter, vi havde meldt os på. Jeg var så heldig, at jeg fik begge mine ønsker opfyldt, så jeg skulle surfe og hike (gå). Så kl. 9 trak jeg i en våddragt, tog et surfbræt under armen og så var jeg efter en kort instruktion på vej ud i bølgerne. Jeg har aldrig prøvet en våddragt før, men hold da op hvor sådan en er effektiv. Det var en fed følelse. Men ja, surfer bliver jeg nok aldrig, men hvor var det dog skægt. Vi var desværre lidt for mange i vandet, så jeg var bange for at komme til at ramme nogen. Jeg kom ikke op at stå, men jeg kom da op på knæene. Man tumler totalt rundt i de der bølger, og det er bare supersjovt. - Og ret utroligt som vi allesammen pludselig var surfingeksperter og slyngede om os med udtryk som tail, head, rail og "it's so hard to catch a good wave".

Da surfing var overstået, havde jeg nogle timer, som jeg skulle bruge på et eller andet - og ja, jeg endte faktisk med at tage en morfar, for jeg var fuldstændig smadret i min krop efter 2 timers vandpjaskeri. Det er faktisk ret hårdt. - Og for øvrigt var det 34 grader varmt igår med en ganske heftig luftfugtighed.

Fra 18. - 19. feb...


Nå, tid til hiking kl. 14.30. For søren det var varmt. Jeg var lige ved at give op, inden jeg overhovedet kom afsted. Men jeg klarede det. Og det var en rigtig god tur. Vi så en koala - sådan en har jeg aldrig set før. Den er jo megastor. Eller i hvert fald større end jeg lige troede. Mja, jeg så en masse gode ting, som I lidt senere kan se billeder af i mit fotoalbum!

Idag har vi så været på bustur til 12 apostles, som er sådan nogle, mja, "ting", som står ude i vandet. Det er ikke rigtig klippeformationer, men det er stadig noget, der er naturligt. Derudover så vi nogle rigtig flotte strandområder - hvor man dog nok ikke lige skal bade, hvis man gerne vil overleve. Men det var bare en rigtig god tur, og jeg kan se, at mine billeder slet ikke afspejler, hvor smukt det var. Det er helt sikkert noget, jeg kan anbefale andre at se!

Fra 20. februar 2008


Jeg faldt over et par gode skilte i bussen for øvrigt: "Horse Poo $2"... Og "chook poo" (chook = kylling på australsk).

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

hvor er det nogle flotte billeder thilde... jeg bliver helt misundelig og drømmer mig langt væk fra gråvejr og psykiatribøger

Anonym sagde ...

Yeah! Hang ten chickie poo! Jeg er så misundelig. Jeg har aldrig kunnet står på brættet og det er netop derfor jeg boogie board istedet for! Jeg har fået nogle rigtige grimme hjemmeveer.

Knus,
Cheryl

bn sagde ...

Wauw, det ser lækkert ud, Thildur :) Lyder som om, du rigtig nyder livet :D

Medic sagde ...

Hvor ser det godt ud og hvor er det dejligt at høre at du har haft en god tur.

Hvor ville jeg gerne være dernede og opleve det du oplever nu, men jeg kan kun drømme mig væk fra tågen og gråvejret ved at kigge på dine billeder.