søndag den 3. februar 2008

Så er min lejlighed pakket sammen...

Idag omkring kl. 11 låste jeg døren på banegårdspladsen bag mig og vinkede farvel til min lille lejlighed. Det var lidt vemodigt, men jeg ved jo, at jeg kommer tilbage til den til sommer. Det er meget mærkeligt at vide, at Irene skal bo der, mens jeg er væk, men det er samtidig også superskønt!

- Ja, jeg ligger nu i min seng i Bøgens Kvarter hos Merete og Jan og spekulerer over, hvad jeg nu har glemt. Samtidig ved jeg jo, at Australien ikke just er et U-land, så mon ikke jeg kan investere i det, som jeg nu kommer til at mangle. En af mine store bekymringer er myrer, edderkopper, biller, kakkelakker etc. Jeg er jo ikke så god til de der kræ - så... Ja, jeg må finde mig en modig kæreste med det samme, jeg kommer derned. Eller måske skal jeg bare hyre en person, som hele tiden kan følges med mig og splatte diverse dyr ud.

Men nu vil jeg læse lidt "Brave New World" af Aldous Huxley og bagefter skal jeg sove!

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hej Smukke.

Jeg håber du får en dejlig tur down under. Jeg har et effektiv middel modkryb... (Det er noget med hvidløg:-)

Your mate
Kathrine