Jetlag

Ja, Thilde har som sædvanlig jetlag. Klokken er 6 om morgenen lige om lidt, og jeg har kun sovet et par timer og er alligevel fuldstændig vågen. Men nåja. Så må jeg bare holde mig vågen dagen igennem, selvom det bliver hårdt midt på dagen.

Nå, men jeg må jo hellere fortælle lidt om min tur.

Det endte med, at jeg fra Sara i Farum tog en taxa til lufthavnen. Jeg var der i alt for god tid, men nåja, så kom jeg til at stå nr. 2 i check-in-køen. Det er jo ved at være halvandet år siden, jeg var ude at flyve sidst, så reglerne er strammet en del! - Fx må man kun have et stykke bagage med. Jeg gik lidt i panik, men så lod jeg være med at spørge, om det var i orden, at jeg tog min kamerataske med ind i kabinen, og der var ingen, der sagde noget. Nogle af de andres tasker var nu også enorme i forhold til den samlede mængde af min bagage, så det var rimeligt nok, hvis du spørger mig :P Min kuffert vejede lidt over 17 kg. Det tror jeg nu ikke på - kapitalisterne havde for en gangs skyld indstillet vægten, så den vejede for lidt, så jeg kunne godt have taget noget mere skrammel med mig. På den anden side kan jeg nu købe en masse gode sager hernede :P

- Security check nr. 1 ud af mange klarede jeg lige ved at få en cacaomælk på 200 ml med ind. Det må man slet ikke. Tsk tsk. Jeg havde været ved at smøre en ostemad om morgenen, og da taxachaufføren pludselig kom for tidligt, skyndte Sara sig at smide det i noget sølvpapir og smed lige en cacaomælk oveni. Det havde jeg da glemt alt om, så det lå trygt og godt i min håndbagage. - Men ingen opdagede den, så jeg fik alligevel min cacaomælk :)

Nå, men flyveturen til Heathrow i London gik let og smertefri. Jeg landede i den samme terminal, som jeg skulle flyve fra, så jeg havde nogle timer, som jeg skulle have til at gå. Købte mig en bog og en sandwich, og så gik jeg egentlig bare rundt og kiggede.

Nåmmen, flyet til Hong Kong fløj også til tiden, så ingen problemer. Der var heldigvis skærme i sæderne, så man selv kunne bestemme sine film. Jeg har prøvet at være på de lange flyvninger, hvor man ikke selv kan bestemme, hvad man skal se. Det kan godt blive en lang tur! - Jeg var blevet seated ved gangen, og det var rigtig dejligt. Så er det nemmere at komme op at stå og lave lidt venepumpe-øvelser. Mine ben er for lange til, at jeg kan gøre det helt godt, når jeg sidder ned.

Fra Australia!

Men ja, flyturen er som flyture nu er. I Hong Kong skulle vi igennem endnu et security check. Suk. Dem er der mange af efterhånden. Men så gik tiden da med det. :)
Jeg tror, at jeg fik sovet et par timer, men det var absolut ikke sammenhængende, så da jeg nåede melbourne, var jeg ved at være godt mør. Heldigvis gik jeg glat igennem det hele. Selve kufferten blev gennemlyst, da vi gik ud af lufthavnen, for at tjekke om der var noget ulovligt mad, men jeg fik lov at få mit slik med mig ud :) Det er godt. Så har jeg både Tom's Chokolade og Labre Larver! I hvert fald til et kort stykke tid. :P

I lufthavnen blev jeg mødt af "tie guy". Jeg ved ikke, hvad han hed, men en lille nydelig indisk fyr, som læser til ingeniør. Han var meget formelt klædt på - med slips naturligvis. Tie guy. Han var nu meget flink, men jeg sad mere eller mindre bare og gloede ud af lufte hele turen til Geelong, fordi jeg var så træt. Han ville så gerne vise mig rundt i Geelong i bilen, men altså - jeg kunne slet ikke følge med i mit hoved. Det var for sent og desuden fuldstændig mørkt, så jeg blev bare forvirret. Men jeg fandt da ud af, at de fleste ting ligger ret tæt på, hvor jeg bor. - Både station og indkøbsmuligheder.

- Nåmmen, Carlton Central er et udmærket sted. Det er ikke sådan vildt hyggeligt, men med lidt ting til at hænge op på væggen går det nok. Her er bleggrønt. Og nogle af jer ved, at jeg HADER bleggrønt. Det er bare den værste farve i verden. Undskyld til jer, som godt kan lide den farve. - I må godt få min del.

Men ja, jeg har det godt. Og idag må jeg jo så bare ud og udforske området og især finde ud af, hvor jeg kan købe ind.