tirsdag den 12. februar 2008

Første dag på Villamanta

Jeg vågnede imorges - den første nat hvor jeg har sovet nogenlunde. Vågnede dog og var hamrende sulten kl. 13, hvorefter jeg kom i tanker om, at jeg ikke havde spist noget de sidste 24 timer (udover min magnum), så jeg måtte lige kværne noget müsli. Kl. 11 kom Iina (iina - ikke Lina) ned i køkkenet. Hun er fra Finland (Helsinki) og studerer architecture - hvilket rigtig mange af de udvekslingsstuderende gør, hvis man skal tro på, hvad folk siger.



Iina



Vi fik snakket en del sammen, og hun var vist ligeså ensom, som jeg er/var, så vi blev hurtigt enige om, at vi skulle ned og kigge lidt i byen. Vi gik først ned og lavede en bankkonto i en bank. Jeg ved ikke, hvad der er galt, men jeg kan simpelthen ikke bruge mit visakort. Har kun fundet en enkelt ATM (pengeautomat), som jeg kunne bruge. Heldigvis har jeg mit mastercard, som reddede mig.

Nå, men så gik vi ind i Westfield, som er et stort shoppingcenter, og vi endte med begge at købe jeans. Ikke helt dårligt. Mja, så gik vi ned og så vores campus indefra. Det er faktisk et flot sted. Jeg kan ikke helt finde ud af, om jeg skal undervises der eller på den bygning, som ligger 2 min gang derfra. Ikke at det betyder så meget :)



Kunst på campus



Åh ja, inden vi så campus fik vi også noget frokost. Spiste en slags tortillawrap med kylling, og da det var mit første rigtige måltid, siden jeg faktisk kom herned, så var det ganske fantastisk. I know, I know. Jeg skal spise rigtigt bla, bla, bla. Men køkkenet var altså bare så klamt på Carlton.

Jeg har købt en masse frugt. Der er masser af god frugt hernede, så jeg prøver mig lidt frem. Og naturligvis en Cadburyplade! Slurp. Er nødt til at få prøvet nogle forskellige. Denne gang havde de dog nogle små plader, hvilket er lidt bedre, for når jeg køber en stor, så æder jeg den jo bare.

Men skønt at bruge dagen sammen med en, som også havde brug for lidt selskab!

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

hey thilde, sku vi ikk lige se dine nye jeans :)
jeg vidste du nok skulle møde nogen at snakke med :) og er glad for at høre at du fandt en, og et bedre sted at bo.
mmm... chokolade... mmm...

Anonym sagde ...

Taber...jeg vil også til Australien...det ser ud til at være lidt bedre vejr end herhjemme...
Gi' noget chokolade :/

Medic sagde ...

Heii Thilde,

Godt at høre at du har fundet nogen at snakke med :-D
Det er da super cool.

Altså hvor mange slags Cadbury chokolade findes der Down Under???