Ja, jeg har ikke fået skrevet så meget i den forgangne uge, så nu må jeg hellere fortælle jer lidt om, hvad jeg går og laver.
Mandag var jeg på uni for at få bestilt uniform og blive introduceret til det hele. Det var egentlig ikke så godt, for det meste var for 1. semesterstuderende, og når man nu har været studerende i et stykke tid, så er det ikke så revolutionerende at høre, at man "nu skal tage sig af sig selv, og der er ingen, der tager dig i hånden og hjælper dig". Men jeg var der, som man nu skal være. Uniformen er ikke så dyr, som jeg havde forventet, men jeg kom af med ca. 800 kr for tre dele.
Slipper dog for at købe pakken med instrumenter såsom blodtryksapparat og stetoskop, da jeg gjorde mig gode venner med en sekretær, som mente, at hun havde noget ekstra liggende, som jeg kunne låne, hvis det er nødvendigt i psykiatripraktikken.
Der er mange forskellige studenterforeninger hernede. JEg har meldt mig ind i den, som er den mest almindelige. Den er ret dyr, men de har nogle ok rabatter og nogle ok arrangementer. Jeg har meldt mig på en delfin-tur, som jeg vile have været på alligevel. Det er en tur ud på havet med våddragt og hele moletjavsen, og så får man chancen for at svømme med vilde delfiner. Det glæder jeg mig til.
Derudover har jeg booket en tur til Sydney i Påsken. Tager toget til Sydney fra Melbourne, og så flyver jeg hjem igen. Kunne ikke finde nogen, der ville med, så nu ender jeg med at rejse dertil alene. Men så kan jeg også gøre det hele i mit eget tempo. Skal bo på et hostel, der hedder Wake Up på et rum med 4 senge - kun piger. Det skal nok blive fint nok. Det har et godt rygte i hvert fald. Har jo spurgt lidt rundt omkring.
Men håber, at I har det godt derhjemme. Jeg har købt min sidste bog og glæder mig nu til det bliver mandag, hvor jeg skal have min første lektion!
torsdag den 28. februar 2008
En lille update
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Jeg vil gerne med dig til Sydney... :/
godt at høre hvad du render og laver... ihh.. delfiner, lyder fantastisk. håber du har det dejligt i solen :)
knus tilde
Send en kommentar