onsdag den 30. januar 2008

Småfarveller...

Så er der en uge til afrejse. Meget underligt at tænke på. Jeg tror ikke, at det går op for mig, før jeg er dernede.

Jeg er så småt begyndt at tage afsted med folk. Igår spiste jeg brunch på Poulsen med min veninde Ruth. Det var rigtig hyggeligt, og vi blev i hvert fald mætte. Idag var jeg så i Holstebro for at sige farvel til Tilde - vi tog da lige en shoppetur samtidig med. Jeg skulle alligevel ud på skolen for at få en underskrift og et stempel på nogle papirer, så det passede jo fint.

Imorgen skal jeg flytte ting sammen med Dorthe. Desuden kommer Irene - som skal bo i min lejlighed - og får nøgler og den slags. Så kommer Nina om aftenen og bliver til fredag. Lørdag skal jeg besøge mormor, og så skal jeg bare nyde den sidste nat i min lejlighed helt for mig selv, for søndag skal Irene overtage lejligheden. - Og så skal jeg ud til Merete og Jan for at tage afsked med dem. Låner lige en seng for natten, og så går turen til Farum, hvor jeg skal blive til onsdag morgen, hvor jeg letter fra Kastrup kl. 8.30. Så ja.. Her er lidt stress. Men det går vel alt sammen.

2 kommentarer:

Brian Nørremark sagde ...

God tur! Jeg glæder mig til at høre fra dig når du kommer derned.

Anonym sagde ...

Det lyder som om du har den vilde stress!

Jeg håber du får tid til at slappe godt af når du er kommet på plads down-under.